Fortsæt til indhold
Rekruttering Headhunting Genplacering VISA Center
  • StartUdvid
    • Mission Statement
    • Vision Statement
    • EU Persondataforordningen
    • CSR for rekrutteringsfirmaer
    • Privatlivsinformation
    • Kontakt Rekrutteringsfirmaet
  • Om osUdvid
    • Mød ledelsen
    • Rekruttering og konsulent info
    • GMP Rekruttering
    • Psykologiske værktøjer & Screening
    • Aquaid™ løsninger til vandproblemerne
    • VIDEO CV
    • Kandidater i dit område
    • Referencer for konsulenter og rekruttering
  • Talent Finder®Udvid
    • Talent Finder® for kandidater
    • Talent Finder® for virksomheder
    • Talent Finder® Udenlandsk Arbejdskraft
    • Talent Finder® Headhunting
    • Talent Finder® for rekrutteringsvirksomheder
    • Talent Finder® Process diagram
    • Talent Finder® TOP 10 Rekrutteringsfirma med 10 fordele
  • RekrutteringUdvid
    • Genplacering.dkUdvid
      • Genplacering garanti & forsikring
      • Genplacering fordele
    • Jobdenmark.dk
    • Vikarbureauet.dk
    • Sosu-Care Sosu-Rekruttering
    • Humanitas privat pleje
    • Udenlandsk Arbejdskraft
    • VERIO® Teams
    • Rengøringsbranchen
    • Nanny Jobs and Aupair Jobs in the EU
  • VISA
  • Nyt
Rekruttering Headhunting Genplacering VISA Center

SOSU dansk rekruttering og udenlandsk arbejdskraft

Velkommen til SOSU-CARE

Vi forbinder kvalificerede SOSU-medarbejdere med kommuner, plejehjem og private velfærdsleverandører i hele Danmark. Uanset om du er uddannet her i landet eller har din baggrund fra udlandet, er du velkommen til at søge vikariat eller fast ansættelse hos os. Vi tager os af hele processen fra første kontakt til første vagt.

Hvem er vi?

SOSUCARE er et dansk vikar- og bemandingsbureau med speciale i social- og sundhedsfaglig arbejdskraft. Vi leverer erfarne og uddannede SSH’er og SSA’er til kommuner og private plejehjem over hele landet, til både dag-, aften- og nattevagter. Vores medarbejdere arbejder i hjemmeplejen, på plejehjem, i psykiatrien, på botilbud og på sygehuse.

Vi samarbejder med både det offentlige og den voksende private sektor inden for ældrepleje. Organisationer som Humanitas, der driver private tilbud inden for pleje og omsorg, er eksempler på arbejdspladser, vi leverer personale til. Humanitas arbejder på samme faglige grundlag som kommunerne, med uddannede SSH’er og SSA’er, men opererer som privat leverandør med større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af hverdagen og plejeindholdet. Det er præcis den samme type faglige kompetence, der er brug for, uanset om arbejdspladsen er kommunal eller privat.

Vi søger dig, uanset hvor du er uddannet

  • SOSUCARE rekrutterer bredt og modtager ansøgninger fra alle baggrunde til både det offentlige og til private plejeudbydere og feks. handikap området.
  • Uddannede i Danmark er SSH og SSA med dansk uddannelsesbevis, herunder nyuddannede, erfarne medarbejdere og voksenuddannede via EUV-forløb.
  • Uddannede i EU og Norden er plejemedarbejdere med tilsvarende sundhedsfaglig uddannelse fra et EU- eller EØS-land. Dine kvalifikationer kan godkendes efter europæiske anerkendelsesregler, og vi hjælper dig igennem processen.
  • Uddannede uden for EU er social- og sundhedspersonale med relevant uddannelse fra tredjelande. En bred politisk aftale fra 2024 har lettet autorisationsprocessen og gjort det nemmere for udenlandsk uddannet plejepersonale at arbejde i Danmark. Vi guider dig hele vejen.
  • Ufaglærte med erfaring kan i mange tilfælde ansættes og uddanne sig sideløbende via kommunale elevpladser, hvis du har dokumenteret erfaring fra pleje- og omsorgsområdet.

Vælg mellem følgende jobs i det offentlige og i det private

  • Se også Humanitas privatpleje og sundhedsfremmeordninger
  • SSH (Social- og sundhedshjælper) til hjemmepleje og plejehjem i dag-, aften-, nat- og weekendvagter.
  • SSA (Social- og sundhedsassistent) til plejehjem, sygehus, psykiatri og botilbud i alle vagtlag.
  • Vikar SSH og SSA til alle kommunale og private tilbud i korte og lange vikariater.
  • Nattevagt SSH og SSA til plejehjem og botilbud i faste nattevagter.
  • Specialiseret SSA til demens, rehabilitering og forbigående sygdom, samt alternativ sygepleje med forløb aftalt med læge eller sygeplejerske
  • Hospicer er steder for mennesker i den sidste fase af livet, hvor fokus er på lindring, værdighed og nærvær frem for behandling. SSH og SSA og sygeplejersker arbejder her med personlig pleje, smertelindring i samarbejde med sygeplejersker, omsorg for pårørende og støtte i de sidste dage og timer. Det kræver særlig ro, empati og erfaring med palliativ pleje og vores personale er her seniorer men stor næstekærlighed der kan mærkes.

Det offentlige og det mere humane private, samme faglighed

I Danmark drives ældrepleje af kommuner, selvejende institutioner og private aktører. Uanset ejerskab er kravene til faglighed de samme. En SSH eller SSA, der arbejder for en kommunal hjemmepleje i Aarhus, bruger præcis de samme kompetencer som en kollega på et privat friplejehjem eller hos en privat velfærdsleverandør som Humanitas.

Humanitas er et eksempel på en privat aktør, der leverer pleje og omsorg på linje med de kommunale tilbud, men med en selvstændig profil og fleksibel drift. Private aktører som Humanitas er godkendt til at modtage borgere visiteret af kommunen og modtager offentligt tilskud pr. beboer. Det betyder, at du som SOSU-medarbejder møder den samme type borgere, samme faglige opgaver og samme overenskomstmæssige løn og vilkår, uanset om din arbejdsgiver er kommunal eller privat.

SOSUCARE leverer personale til begge sektorer og sikrer, at den rette medarbejder matcher den rette arbejdsplads, uanset om det er et kommunalt plejecenter, institution, et friplejehjem eller et privat hjemmeplejetilbud.

Hvad tilbyder vi dig som vores nye omsorgsperson?

  • Konkurrencedygtig løn efter FOA og KL-overenskomst med tillæg for aften, nat, weekend same helligdage.
  • Overenskomsten sikrer at du altid får samme løn som dine kollegaer.
  • Fleksibel vagtplanlægning der passer til din hverdag.
  • Vikariater i din kommune eller på tværs af regioner.
  • Fast kontaktperson i SOSUCARE der kender dit fagområde
  • Hjælp til godkendelse og anerkendelse af udenlandske uddannelsesbeviser.
  • Introduktion til dansk plejepraksis, dokumentation og lovgivning for dig der er ny i Danmark.
  • Humanitas jobmuligheder i den private dagpleje, aften, weekend og døgnpleje.

For dig der er uddannet i udlandet

Vi ved, at det kan føles uoverskueligt at navigere i det danske system, når man kommer udefra. Hos SOSUCARE hjælper vi dig trin for trin.

Trin 1 er godkendelse af uddannelse. Din uddannelse vurderes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der fastslår hvad den svarer til i Danmark. For sundhedsfaglige uddannelser involverer processen Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi hjælper dig med at samle den nødvendige dokumentation.

Trin 2 er autorisation for SSA og derover. Er din stilling autorisationskrævende, ansøger du Styrelsen for Patientsikkerhed. EU og EØS-borgere med tilsvarende uddannelse kan opnå autorisation alene på baggrund af uddannelsesbeviset. For ansøgere fra tredjelande kræves som udgangspunkt bestået Prøve i Dansk 3 samt en evalueringsansættelse.

Trin 3 er opholds- og arbejdstilladelse. Borgere fra lande uden for EU og EØS skal have opholds- og arbejdstilladelse via SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration). SSH’er, der har taget deres uddannelse og arbejdet i Danmark, er via den politiske aftale fra 2024 sikret mulighed for opholdstilladelse. SOSUCARE kan bistå din arbejdsgiver med ansøgningsprocessen.

Trin 4 er ansættelse og opstart. Når godkendelse og tilladelser er på plads, matcher vi dig med en passende kommunal eller privat arbejdsplads og sørger for en tryg opstart med introduktion til dansk plejepraksis.

Samarbejdspartnere og myndighedslinks

humanitas.dk – Eksempel på en privat velfærdsleverandør der driver pleje og omsorg på samme faglige niveau som kommunerne, men med privat ejerskab og større driftsmæssig frihed.

optagelse.dk – Her søger du om optagelse på SOSU-grundforløbet. Log ind med NemID og vælg social- og sundhedsuddannelsen under ungdomsuddannelser.

sosu.nu – Samler alle ledige SOSU-jobs og elevpladser i Danmark fra kommuner, regioner og private arbejdsgivere.

ufm.dk – Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vurderer, hvad en udenlandsk uddannelse svarer til i Danmark.

stps.dk – Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger om autorisation for sundhedspersonale uddannet i udlandet.

nyidanmark.dk – Her ansøger borgere fra lande uden for EU og EØS om opholds- og arbejdstilladelse via SIRI.

siri.dk – Positivlisten giver mulighed for at ansætte faglært arbejdskraft fra tredjelande til markedsløn UDEN beløbsordningens minimumskrav.

Kontakt os

Er du SOSU-medarbejder og søger vikariat eller fast stilling?

  • Er du kommune, privat plejehjem eller velfærdsleverandør med behov for kvalificeret personale?
  • Kontakt SOSUCARE i dag for en uforpligtende snak. Vi besvarer henvendelser inden for én hverdag.
  • E-mail: sosucare@rekrutteringsfirmaet.dk – telefon +45 77777712 + tryk 201 under velkomst.

SOSU-uddannelserne i Danmark

SOSU-uddannelserne er erhvervsrettede uddannelser, der klæder dig på til at arbejde med pleje, omsorg og rehabilitering af borgere i det danske velfærdssystem, fra hjemmehjælp til sygehus og i en række af private ældrepleje firmaer.

De to uddannelser

  • Social- og sundhedshjælper (SSH) varer ca. 1 år og 2 måneder. Hjælperen arbejder primært med personlig pleje og praktisk hjælp til ældre og borgere i hjemmeplejen og på plejehjem, med fokus på omsorg, nærvær og daglig støtte.
  • Social- og sundhedsassistent (SSA) varer ca. 2 år og 10 måneder. Assistenten har et bredere ansvarsområde end hjælperen, herunder medicinhåndtering, koordinering af plejeforløb og samarbejde med sygeplejersker og læger. SSA er autoriseret sundhedsperson.
  • PAU (Pædagogisk assistent) varighed ca. 2 år og 6 måneder. Arbejder med børn, unge og voksne med særlige behov i daginstitutioner, skoler og botilbud. Uddannes på samme SOSU-skoler som SSH og SSA, men hører under det pædagogiske område.

Alle tre uddannelser starter med samme Grundforløb 2 på 20 uger og udbydes af landets social- og sundhedsskoler. Alle tre hører under FOA (Fag og Arbejde), der forhandler overenskomst og løn på vegne af SSH’er, SSA’er og pædagogiske assistenter ansat i kommuner og regioner. PAU’er der arbejder i private institutioner kan i nogle tilfælde være organiseret under BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund), men FOA er den primære fagforening for alle tre SOSU-uddannelser.

Uddannelsens opbygning

Grundforløb 1 (kun for nye fra folkeskolen, ½ år) efterfølges af Grundforløb 2 på 20 uger, som er adgangskravet til selve uddannelsen. Herefter følger Hovedforløbet, der veksler løbende mellem skole og praktik, og afsluttes som enten SSH (14 måneder) eller SSA (2 år og 10 måneder).

Hvad lærer man?

FagområdeSSH (Hjælper)SSA (Assistent)
Personlig plejeBadning, påklædning, hygiejneSamme samt vurdering af behov
SygeplejeGrundlæggende observationerMedicinhåndtering, sårpleje, injektioner
KommunikationRelationsopbygning og empatiTværfaglig koordination og vejledning
RehabiliteringStøtte til hverdagsfunktionerSelvstændige rehabiliteringsforløb
DokumentationObservationer og notaterPlejeplan, handleplan, journalføring
PraktikPlejehjem og hjemmeplejePlejehjem, hjemmepleje, psykiatri og sygehus
Naturfag og anatomiE-niveauE-niveau samt specialfag


Løn under uddannelsen

Du får løn under hele uddannelsen. SOSU er en erhvervsuddannelse med elevløn, ikke SU. Elever under 25 år modtager ca. 13.775 kr. pr. måned, og voksne elever på 25 år eller derover modtager op til 25.250 kr. pr. måned efter overenskomst med FOA og KL. Voksne med relevant erfaring kan opnå merit og forkorte uddannelsestiden.

Uddannelse for voksne (EUV)

Er du fyldt 25 år, kan du tage uddannelsen som ErhvervsUddannelse for Voksne (EUV). Med mindst 2 års relevant erhvervserfaring kan du gå direkte til EUV1 og springe praktikken over. Mange kommuner tilbyder sammenhængende forløb med garanteret praktikplads og løn fra dag ét på GF2.

Videreuddannelse

Som uddannet SSA kan du videreuddanne dig til sygeplejerske på kun 2,5 år via UCN. Der findes også specialiseringer inden for demens, psykiatri og palliativ pleje. SSA kan desuden tage EUX-forløb med gymnasialt pensum sideløbende med erhvervsuddannelsen.

Sådan tilmelder du dig

Tilmelding til grundforløbet sker via optagelse.dk. Log ind med NemID, vælg “ungdomsuddannelse” og find “social- og sundhedsuddannelsen”. Husk at vedhæfte eksamensbevis fra folkeskolen. Ledige elevpladser med løn og garanteret praktikplads finder du på sosu.nu. Yderligere information om adgangskrav, skoler og indhold findes på ug.dk.

Adgangskrav: Bestået 9. klasse med minimum karakteren 02 i dansk og matematik. Har du ikke dette, kan du søge om en optagelsesprøve på din lokale SOSU-skole. Er du over 25 år med erhvervserfaring, bortfalder karakterkravet i mange tilfælde.

2 7 å r s e r f a r i ng

Levering samme dag eller dagen efter løser mange problemer…

Ring til os

Hvor arbejder SOSU’er?

SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere arbejder på mange forskellige steder end plejehjem og i hjemmeplejen.

  • I hjemmepleje og på plejehjem og i ældreboligområder hvor kommunerne har offentlig ældrepleje i borgernes private hjem eller kommunens plejehjem eller institutioner
  • På sygehuse (regionerne) arbejder SOSU-assistenter på afdelinger som ortopædkirurgi og intensive afsnit, typisk som SSA da SSH primært er kommunalt ansat, men anvendelsen af SOSU personale kan være på flere afdelinger med fordel.
  • På botilbud og bostøttede institutioner eller firmaer ansættes SOSU’er til specialiserede botilbud for voksne med højt støttebehov, herunder fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Herunder er handicap området
  • I psykiatrien arbejder SSA’er på intensive affektive afsnit og psykiatriske sengeafdelinger som en fast del af plejepersonalet.
  • På forsorgshjem og i den sociale hjemmepleje arbejder SOSU’er med borgere ramt af hjemløshed og udsatte borgere.
  • I rehabiliteringscentre og sundhedsenheder arbejder SOSU’er med rehabiliteringsforløb for borgere, der efter sygdom skal lære at klare sig selv igen, i tæt samarbejde med ergo- og fysioterapeuter og sygeplejersker.
  • På demenscentre arbejder SOSU’er ud fra personcentreret omsorg med fokus på mennesket frem for sygdommen.
  • I dagtilbud og på børneområdet arbejder pædagogiske assistenter (PAU), der uddannes på samme skole som SOSU’er, i vuggestuer og børnehaver.
  • I den private sektor udbydes job til SOSU’er fra private arbejdspladser, private plejehjem og vikarbureauer, et voksende segment.

Anbefalede links fra SOSU-CARE:

Sosuh.dk – SOSU H er Danmarks største SOSU-skole og dækker området omkring København og Nordsjælland. Skolen udbyder erhvervsuddannelserne til social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper samt pædagogisk assistent. Med EUX Velfærd kan man tage uddannelsen og samtidig blive student. Tilmelding sker via sosuh.dk/soeg-nu – tryk på det blå link herover.

Social- og Sundhedsskolen  Midt- og Vestjylland

Sosumv.dk – SOSU MV er Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland og udbyder uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent. Skolen tilbyder også EUX, kurser, efteruddannelse og akademiuddannelse. Alle elever modtager løn under uddannelsen. Læs mere og tilmeld dig på sosumv.dk.

FOA.dk – FOA er fagforening og a-kasse for bl.a. SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, pædagogmedhjælpere og dagplejere, hvor størstedelen af medlemmerne er ansat i kommuner og regioner. FOA forhandler overenskomster og løn på vegne af medlemmerne, herunder elevlønnen under SOSU-uddannelsen. 4.700 tillidsvalgte og 30 lokale fagforeninger står klar til at hjælpe. Læs mere på foa.dk. FOA forhandler løn og overenskomst for social- og sundhedspersonale ansat i kommuner og regioner.

BUPL.dk – Fagforening for pædagogiske assistenter (PAU) primært i private institutioner og daginstitutioner.

Caremonitor er SOSUCARE’s eget overvågningsprodukt med eneret til os, udviklet til ældrepleje på plejehjem og i hjemmet. Systemet kombinerer video og lyd med intelligent alarmering, så plejepersonalet altid er et skridt foran og dermed ikke kommer for sent.

Caremonitor registrerer og reagerer automatisk på indbrud, fald, skrig eller ordet “hjælp” samt f.eks. ikke hjemmehørende lyde. Ja, den optager samtaler med plejepersonale. Derudover overvåger systemet løbende beboerens puls, kropstemperatur og fugtighed, og sender øjeblikkelig alarm ændringer i appen, der forbinder til både lyd og kamera. Arbejdsområde pr. borger: 900M2 med ekstra antenner.

Resultatet er tryggere borgere, færre akutte situationer og en mere effektiv hverdag for det plejefaglige personale. Ring 77777712 (sms) for mere og månedpris pr. borger.

Kilde: Rekrutteringsfirmaet.dk, optagelse.dk, sosuh.dk, sosumv.dk, FOA.dk, Wikipedia,
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #SOSUuddannelse #SOSU #SSH #SSA #SocialOgSundhedshjælper #SocialOgSundhedsassistent #Ældrepleje #Hjemmepleje #Plejehjem #Velfærd #EUV #Elevløn #SOSUCARE #Vikar #Bemanding
Copyrights: © 2026 Copyright by https://rekrutteringsfirmaet.dk – kan deles ved aktivt link til denne artikel.

Åbningstid: Ma-To: 09:00-16:30, Fredag: 09:00-14:00
Telefon: Aarhus&København: +45 77777712 + tryk 77 under velkomst
38 års erfaring med rekruttering, lederrekruttering og genplacering

TALENT FINDER®
is a registered trademark by TALENT FINDER®
VERIO® is a registered word trademark by VERIO®
COWORK.DK is a proprietary brand of TALENTFINDER® A/S
JOBDENMARK is a brand of TALENTFINDER® A/S
SOSUCARE & HUMANITAS is a brand of Humanitas.dk
© Copyright 1988-2026 Rekrutteringsfirmaet & TALENT FINDER®

Rul til top
  • Start
    • Mission Statement
    • Vision Statement
    • EU Persondataforordningen
    • CSR for rekrutteringsfirmaer
    • Privatlivsinformation
    • Kontakt Rekrutteringsfirmaet
  • Om os
    • Mød ledelsen
    • Rekruttering og konsulent info
    • GMP Rekruttering
    • Psykologiske værktøjer & Screening
    • Aquaid™ løsninger til vandproblemerne
    • VIDEO CV
    • Kandidater i dit område
    • Referencer for konsulenter og rekruttering
  • Talent Finder®
    • Talent Finder® for kandidater
    • Talent Finder® for virksomheder
    • Talent Finder® Udenlandsk Arbejdskraft
    • Talent Finder® Headhunting
    • Talent Finder® for rekrutteringsvirksomheder
    • Talent Finder® Process diagram
    • Talent Finder® TOP 10 Rekrutteringsfirma med 10 fordele
  • Rekruttering
    • Genplacering.dk
      • Genplacering garanti & forsikring
      • Genplacering fordele
    • Jobdenmark.dk
    • Vikarbureauet.dk
    • Sosu-Care Sosu-Rekruttering
    • Humanitas privat pleje
    • Udenlandsk Arbejdskraft
    • VERIO® Teams
    • Rengøringsbranchen
    • Nanny Jobs and Aupair Jobs in the EU
  • VISA
  • Nyt
Søg