biocidholdige produkter – Rekruttering Headhunting GenplaceringRecruiting Company & VISA Agency
Gennem nåleøjet – biocidholdige produkter har en lang proces bag sig, før de kommer på markedet.
Har du tænkt på…
Biocidholdige produkter er underlagt en lang række regler udstedt som forordninger i EU*, hvilket betyder, at de skal godkendes, før de må markedsføres og sælges i Danmark og de øvrige medlemsstater i EU.
For biocidholdige produkter gælder det, at de anvendes til beskyttelse af mennesker, dyr, materialer eller artikler mod skadegørere, såsom skadedyr eller bakterier, ved indvirkning af de aktive stoffer, der er indeholdt i det biocidholdige produkt.
Som forbrugere vil vi samtidig gerne vide, at disse produkter er sikre at anvende for mennesker og husdyr. Vi har interesse i, at miljøet ikke bliver belastet unødigt, og virksomheder, der ønsker at producere, importere og sælge biocidholdige produkter, har derfor et ansvar for at få testet og dokumenteret effekten på den organisme, man gerne vil kontrollere. Sideløbende foretages risikovurdering af virkningen på mennesker og på det miljø, som produktet er bestemt til at blive anvendt i, herunder også virkningen på dyr, der kan blive berørt. Til det formål skal det aktive stofs kemiske egenskaber klarlægges.
Vurderingen vil altid være en afvejning af, hvor stor effekten er, i forhold til de eventuelle skadelige virkninger (bivirkninger), produktet eller det aktive stof måtte have.
Forud for godkendelsen af det biocidholdige produkt, skal det aktive stof være godkendt til brug for nærmere definerede produkttyper. Dette er en lang proces, der strækker sig over adskillige år. Det er virksomheden, der ejer godkendelsen af stoffet som et aktiv, og virksomheder, der ønsker at producere et biocidholdigt produkt, må oftest købe sig adgang til at bruge stoffet. Kravene til test og dokumentation er meget omfattende.
Den fælleseuropæiske myndighed, der administrerer og udsteder lovgivning for kemikalier på EU-niveau, er Det Europæiske Kemikalieagentur (European Chemical Agency), i daglig tale ECHA, der ligger i Helsinki i Finland.
I Danmark er Miljøstyrelsen den myndighed, der skal godkende biocidholdige produkter, inden de må markedsføres og sælges nationalt på det danske marked.
Miljøstyrelsen har også ansvar for den kontrol, der foretages i detailhandelen af, at det kun er godkendte produkter, der er tilgængelige, således at produkter, der fx ikke længere er tilladte, fjernes fra markedet.
I nogle få år har det været muligt at ansøge om Unionsgodkendelse af et biocidholdigt produkt, hvilket betyder, at godkendelsen er gældende i alle medlemsstaterne. Behandlingen af denne ansøgning foregår hos en vilkårlig myndighed i en af de 27 EU-medlemsstater, den såkaldte evaluerende kompetente myndighed. Virksomheden bestemmer selv, hvilken myndighed, der skal behandle ansøgningen. Dog er der flere trin, ansøgningen skal igennem, herunder en vurdering foretaget af biocidkomiteen hos ECHA, der skal indstille produktet til den endelige godkendelse hos EU-Kommissionen.
Omkostninger for at opnå godkendelsenDet er meningen, at alle disse processer skal finansieres af de virksomheder, der efterfølgende kan generere omsætning ved salg af det aktive stof eller biocidholdige produkt, der indeholder det aktive stof. Derfor betaler virksomhederne et gebyr for sagsbehandlingen af ansøgningen og et årligt gebyr for at opretholde tilladelsen. Det står i forhold til det registrerede salg af biocidholdige produkter. Det er med andre ord en temmelig kostbar affære at få godkendt et biocidholdigt produkt til markedsføring og salg.
Dem, der kommer først på markedet med et produkt, har betalt et meget stort beløb, og det vil altid være lettere og billigere at få godkendt et tilsvarende produkt efterfølgende. Men det kræver oftest betaling til den første virksomhed, der ejer tilladelsen, i form af royalties og gebyr for adgangstilladelsen til data.
Registreringen af dataI forbindelse med ansøgningen om Unionsgodkendelse i henhold til biocidforordningen og REACH, har virksomheder pligt til at registrere virksomhedsoplysninger og alle de detaljer om produktet, der skal vurderes med henblik på godkendelse. Det er et helt kapitel for sig.
ECHA administrerer den fælleseuropæiske database, IUCLID, som virksomhederne skal registrere oplysninger om stoffer og produkter i, der samles og pakkes som et såkaldt dossier. Det andet vigtige redskab er en portal, der anvendes til indsendelse af dossieret og al kommunikation ved ansøgningen om godkendelse, nemlig det mundrette R4BP 3, Registeret over Biocidholdige Produkter, version 3.
Der findes en lang række IT-redskaber, som man kan læse mere om på ECHA’s website og også på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Fra ideen til et produkt og til salg til forbrugeren er en ret lang og sej proces, der involverer mange faglige områder, megen kommunikation og tværfagligt samarbejde, for at opfylde de mange krav (compliance), der stilles til produkterne.
*) Forordningen om Biocidholdige Produkter, Forordning (EU) 528/2012, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH). Dertil afledte regler om klassificering, mærkning og emballering, guidelines og vejledninger til de test, vurderinger og procedurer, som produktet skal gennemgå.
Did you build the structure for expansion creating a platform for growth, or was it just what came first to mind that controlled the process. It is never too late to build platforms for growth. Platforms are the basis for company expansion; they free up resources to focus on the company’s goals. It is a…
Subject Matter Experts are of high value to your project team securing the right decisions; The project might need a Subject Matter Expert for a shorter period of time. Often companies see the expert as a full time resource on location But a subject matter expert is commonly only needed on site for part time or…
[vc_row][vc_column][vc_column_text] Life sciences in Greater Copenhagen Greater Copenhagen’s life sciences industry is world leading for R&D spending, clinical testing and drug development. Denmark is number two in the world for developing biotechnology and number one in Europe in number of clinical trials per capita, owing to a strong life science industry employing more than 40,000…
Talent Finder® Headhunting is part of Talent Finder®, an international collaboration of experienced search agencies. We are 650 Headhunters who work for you and your goals and we all work with the HighPerform measurement, which means that each candidate is measured on previous and ongoing results. As a HighPerform Headhunter organization, we work internationally with…
Talent Finder® A/S acquired Agiludvikling.dk – a provider of IT staff, Offshore consultants and Nordic consultants. The date of the takeover is 01.01.2016. The talents base consists of; IT Engineers and “Rent-a-CTO” Agile Certified Project leaders Agile Certified Programming Knowledge NOSQL Bigdata Engineers Bigdata SAN Engineer Information Care Encryption Engineers Datasecurity and data breach Engineers…
In the Life Science industry, it is well known that time is money and a wrong decision can be extremely costly. Therefore, hiring an expert for a shorter or longer period of time is a well known concept. Below are some examples of how an expert, or a team of experts, can be used. The…